Til vennerne: Halv12 koncerter afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester

Halv12 koncerter

Kære venner.
”Tusind tak for sidst! Det var et imponerende fremmøde til Halv12 koncerten 23. februar og en virkelig god stemning.” Således startede vi det nyhedsbrev, I skulle have haft inden koncerten i marts, og før hele samfundet lukkede i som en østers.
Men nu er vi klar igen med nogle fantastiske programmer, som vi glæder os til at præsentere for jer.
Metronomen har været en trofast ramme omkring Halv12 koncerterne i mange år – der har vi haft mange gode musikalske oplevelser. Men desværre har der også været et par problemer, som vi nu får løst med det nye koncertsted:
KoncertKirken på Blågårds Plads.
Udover at være et etableret og velbesøgt koncertsted er der god akustik, god plads og – sidst men ikke mindst – får musikerne mulighed for at varme op, inden de er ”på”.
KoncertKirken ligger i ca. 250 meters gå-afstand fra stoppestedet Nørrebrogade/Elmegade (busserne 350E og 5A) og ca. 200 meter fra 5As stoppested lige efter Søerne.
Der er et stort parkeringshus på Blågaardsgade, og det er også muligt at parkere rundt omkring i gaderne ved kirken.
Efter koncerterne kan man nyde det hyggelige miljø på Blågårdsgade med de mange cafeer, restauranter og vinbarer. (Den arabiske restaurant Ahha har sågar vundet mesterskaberne om den bedste falafel.)
Så alt i alt er der rigtig gode forudsætninger for, at det bliver en god oplevelse for både de optrædende musikere og jer publikum.
Så kære venner; Vi håber, I har lyst til at dele kærligheden til kammermusikken med os – vi fejrer det med et glas champagne til alle i pausen ved koncerten den 4. oktober.
Vi glæder os rigtigt meget til at spille for jer.
4. oktober / Poulenc
22. oktober / Schubert
14. februar / amerikansk
14. marts / russisk
Vel mødt ❤️
Halv12 udvalget,
Signe og Halina.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020