Nyhedsbrev // Ny musikchef // Sankthans i Frederiksberg Have // Sommer i Tivoli // Opdag sæson 19/20 // Nyhedsbrevsbetingelser afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Copenhagen Phil – hele Sjællands symfoniorkester får ny chef. Som internationalt anerkendt operasanger og kunstnerisk leder for CPH Opera Festival, kender Peter Lodahl den danske og internationale klassiske scene indefra. Dermed er vejen banet for, at Copenhagen Phils høje kunstneriske niveau og unikke, innovative udvikling videreføres.
Peter Lodahl, presse
Igen i år er Copenhagen Phil med til at sprede sankthansaftens-stemning i Frederiksberg Have ved Frederiksberg Kommunes traditionsrige midsommerfest den 23. juni.
På programmet er musik af bla. Grieg, Mozart, Vivaldi og Carl Nielsen, og Copenhagen Phil spiller selvfølgelig for til Midsommervisen, når bålet tændes kl. 21.30.
Copenhagen Phil har indtaget Tivoli for sommeren og byder som Tivoli Copenhagen Phil på en række skønne musikalske oplevelser i Tivolis smukke koncertsal.
Fredag den 21. juni er der mulighed for at opleve Lumbyes Festaften – en festkoncert med Tivoli i blodet og musik af bl.a. H.C. Lumbye samt både Josef og den yngre Johann Strauss. Henrik Engelbrecht dirigerer og fortæller, og på scenen er også den fremragende danske mezzosopran Andrea Pellegrini.
Søndag den 30. juni byder programmet på en musikalsk tidsrejse med koncerten Baiba Skride & Korngold. Ved koncerten medvirker den virtuose lettiske violinist Baiba Skride.
Tivoli Copenhagen Phil Foto: Martin Bubandt 3,1 MB
Mens Copenhagen Phils musikere spreder sommerstemning i Tivoli, lægges der sidste hånd på forberedelsen af sæson 2019/2020.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til endnu en sæson med store, klassiske musikoplevelser for store og små på hele Sjælland.
Hvad enten du søger inspiration til din symfonikoncert nr. 1 eller nr. 100, om du er 10 år eller 90, om du bor på Amager eller Lolland, har vi noget til dig.
Vi ønsker alle en god sommer og inviterer jer til at gå på opdagelse i vores nye sæsonprogram.

Lidt datasikkerhed – må vi stadig sende dig nyhedsbreve?

Nye betingelser for nyhedsbrevsabonnement for at kunne tilbyde den bedste datasikkerhed:
”Ved tilmelding til Copenhagen Phils nyhedsbrev accepteres det, at Copenhagen Phil 6-12 gange om året sender nyheder om orkesterets seneste forestillinger og arrangementer, der indholdsmæssigt kan være suppleret med relevante nyheder fra orkestret og udvalgte kunstneriske samarbejdspartnere.
Tilmeldte mailadresser til Copenhagen Phils nyhedsbrev videregives ikke til tredjepart.
Nyhedsbrevet er gratis og kan frit afmeldes igen ved at skrive til copenhagenphil@copenhagenphil.dk eller via et direkte link i nyhedsbrevet.”
Vi håber, at du fortsat ønsker at modtage nyheder fra Copenhagen Phil, men skulle dette ikke være tilfældet, er du velkommen til at afmelde dit abonnement via linket øverst i dette nyhedsbrev.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020