Nyhedsbrev // Lars Mikkelsen // Sigurd Barrett // Skolekoncerter m.m. afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Lars Mikkelsen og Copenhagen Phil inviterer den 12. april bag om musikken. Under ledelse af chef­dirigent Toshiyuki Kamioka tager vi på en musikalsk rejse bag om Goethes og Shake­speares ind­flyd­else på musik. Her møder vi Goethe og Shakespeare og tryllebindes af de dragende fortællinger om musikkens til­bliv­else og vej fra nodepapir til koncertsal – musik af bl.a. Beethoven, Prokofiev, Berlioz og Bernstein.
Få billetter.
Copenhagen Phil går sammen med Sigurd Barrett og inviterer hele familien på en festlig musikalsk tidsrejse. Det sker, når den anerkendte entertainer formidler Danmarkshistorien live. Med Sigurds vanlige humoristiske fortællestil og med masser af musik og sang­numre føres børn og voksne gennem hele vores forunderlige fælles historie. Det er et af Danmarks­historiens største projekter for børn!
Koncerten spiller den 5. maj i Konser­va­to­riets Koncertsal og turnerer rundt til Tølløse, Vordingborg, Maribo, Kalundborg og Nivå.
Pædagogisk musikformidling til børn og unge er én af Copenhagen Phils fornemste opgaver. Derfor spiller vi hvert år for mere end 6000 skoleelever fra hele Sjælland og Lolland/Falster – i både klasse­lokalerne og koncert­salen.
Til koncerterne tegner og fortæller multi­kunst­ne­ren Carl Quist-Møller live til musikken og guider børnene igennem sær­lige musikprogrammer skræddersyet til de for­skel­lige klasse­trin. Fælles for alle er, at børnene stifter bekendtskab med musikken og drages ind i dens even­tyr­lige univers.
I år spiller seks (lukkede) skolekoncerter den 3.-5. april.

Leningrad-symfonien – miraklet i krigszonen

Copenhagen Phil har den 20. sep­tem­ber premiere på koncert­serien Afgør­ende øjeblikke sat i scene i krydsfeltet mellem symfonisk musik, skuespil, visuals og live-podcast.
Denne aften tager Thure Lindhardt, symfoniorkestret og podcastmagasinet Third Ear publikum med på en rejse tilbage til Sjostakovitjs Lenin­grad-symfoni – indhyllet i lys­design af Dark Matters.

Kulturtip fra Dansk Danseteater

Dansk Danseteater inviterer den 26.-28. april til en moderne danseforestilling om mod og menneskerettigheder inspireret af en række personligheder, som turde forandre verden bl.a. Harvey Milk, Eleanor Roosevelt og Malcolm X.
Den 4-dobbelte Reumertvindende koreograf Tim Rushton er til­bage på Det Kgl. Teaters Gamle Scene med verdenspremieren på et nyt moderne helaftensværk om humanisme. Carrying a dream er inspireret af en række berømte historiske taler, som for­and­rede verden og skabte debat om race, køn og seksuelle rettigheder. Med forestillingen ønsker Rushton at vise nogle historisk inspirerede nedslag i verdens­situa­tion­en, hvor vores rettigheder udfordres. En personlig kommentar akkom­pag­ne­ret af lyd, voiceover og musik.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020