Nyhedsbrev // Nytårskoncert // Bisse // Den Sorte Skole // When Saints Go Machine // Brahms & Prokofiev afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Den seneste uge har vi turneret Sjælland rundt for at fejre det nye år på festligste vis sammen med Signe Asmussen og Bobo Moreno – med en skøn blanding af charmerende musik lige fra Gershwins ”Porgy & Bess”, Bernsteins ”West Side Story”, Buena Vista Social Club og Strauss’ ”Flagermusen” til Gades ”Tango Jalousie” og nytårs highlights fra det klassiske reper­toire. Det er blevet koncerter for fulde sale i Balle­rup, Frederiksværk, Borup, Nivå og Kalundborg. I aften gælder det Sukkerfabrikken på Stege.
I morgen lørdag den 19. januar afslutter vi festfyrværkeriet i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
NB. Ganske få billetter tilbage.
Copenhagen Phil møder Bisse – én af de mest originale artister på den danske koncertscene – og spiller hans helt nye og anmelderroste album, “Tanmaurk”, der er indspillet med orkestret.
Ved koncerten vil publikum møde en helt anden side af Bisse bl.a. inspireret af den sene Scott Walkers værker. De nye sange vil – sammen med en række numre fra bagkataloget – blive uropført ved koncerten. Samspillet med orkestret giver Bisses sange et udpræget symfonisk og storladent svæv.
NB. Få billetter!
30. jan. kl. 18:30 / Konservatoriets Koncertsal
Den Sorte Skole går igen sammen med Copenhagen Phil og præsenterer tredje og sidste kapitel af deres symfoni-trilogi.
Et møde mellem et klassisk orkester og to dybt originale sample-musikere, der som noget nyt tager vintage synthesizere og effektmaskiner i brug for at skabe nye klangbilleder og forbindelser mellem det samplede, det elektroniske og det klassiske.
31. jan. kl. 18:30 (få billetter) / Konservatoriets Koncertsal
31. jan. kl. 21:30 (ekstrakoncert) / Konservatoriets Koncertsal
Når ét af Danmarks markante bands, When Saints Go Machine, møder Copenhagen Phil, bliver der ikke langt fra syn­the­sizers til den store lyd fra symfoni­orkestret. Bandet er nemlig klar med spritny musik, der præsenterer publikum for kvartettens velkendte lydunivers sat ind i en klassisk opsætning.
When Saints Go Machine og Copenhagen Phil satte også hinanden i stævne i 2017 – et møde, som Gaffa belønnede med 6 stjerner og kaldte en “overrumplende eklektisk sanseoplevelse … på et niveau, som sjældent ses her til lands.”
2. feb. kl. 18:30 (udsolgt) / Konservatoriets Koncertsal
2. feb. kl. 21:30 / Konservatoriets Koncertsal
Orkestrets tidligere chefdirigent gennem ni år, Lan Shui, blander kort­ene til en aften med dramatik, virtuositet og store følelser.
Solist i Prokofievs populære 3. klaverkoncert er 32-årige ukrainske Vadym Kholodenko – én af de mest talentfulde pianister i sin generation, der trods sin unge alder allerede har mod­tag­et adskillige priser. Efter pausen leder Lan Shui Brahms’ mesterlige symfoni nr. 3 – det er Brahms, når han er allerbedst!
7. feb. kl. 19:30 / FrederiksborgCentret, Hillerød
8. feb. kl. 19:30 / Konservatoriets Koncertsal
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020