Nyhedsbrev // Intimkoncerter på Frederiksberg // Symfoni for boligblok // Sankt Hans m.m. afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Copenhagen Phil er med, når Revy­museet på Frederiksberg den 7. juni skifter navn til: ‘Alhambra – museet for humor og satire’. Denne eftermiddag slår musikere fra Copenhagen Phil under ledelse af Jørgen Lauritsen tonen an – og skuespiller Ditte Hansen synger for på kendte sange fra humor- og satirescenen som “Månestrålen”, “Solitudevej”, “Tag og kys det hele fra mig” og “Glemmer du, så husker jeg”.
Koncerten er gratis og er støttet af Frede­riksberg Kommune.
Musikere fra Copenhagen Phil spiller sommeren i møde ved to koncerter i Bakke­husets smukke og stemningfulde have. Det sker den både 10. juni og 12. august, hvor publikum kan opleve de pro­fes­sio­nel­le musikere på tætteste hold.
Søndag den 10. juni byder Copen­hagen Phil på koncert med et kammer­ensemble be­stå­ende af 10 musikere – der sam­men med den forrygende sopran Signe As­mus­sen spiller og synger sommerlige toner lige fra bl.a. Vivaldi til barok­kom­po­nist­en Händel og tango­inspi­re­rede Piazzolla. Denne intime kammer­koncert bindes sammen af musikchef Uffe Savery.
Koncerterne er gratis og støttet af Frede­riksberg Kommune.
Hvad sker der i Tivoli, når portene lukker, og mørket sænker sig? Snurrer forlystelserne? Marcherer Tivoli-Garden? Danser balletdanserne videre? Et eventyrligt univers åbner sig i familieforestillingen Nattens Tivoli, hvor musikken har hovedrollen, imens dansere, balloner, visuals og masker giver forestillingen kraft og sikrer hele familien en forrygende oplevelse.
Oplev Nattens Tivoli, når vi igen sidder på scenen i Tivolis Koncertsal. Det er den 9. og 10. juni kl. 15.
I samarbejde med Metropolis præsenterer Copenhagen Phil “Grand Ensemble” – en symfoni for boligblok og orkester. Det sker ved fire gratis koncerter den 15. og 16. juni kl. 19 og 21 i Emalje­haven i Københavns Nordvest­kvarter.
Som i et dukkehus åbner “Grand Ensemble” facaden ind til hjemmene i en boligblok. Orkestrets 65 musikere placeres på hver sin altan i et 40 minutters orkesterværk komponeret specielt til og med boligblokken – et værk med lyde fra beboernes hverdag, der smelter sammen med musikken.
Koncerterne er gratis.
Copenhagen Phil er med, når Fre­de­riks­berg Have traditionen tro lægger plæne til hovedstadens smukkeste Sankt Hans fest den 23. juni – hvor alle er velkomne. Fra scenen foran slottet kan man bl.a. glæde sig til sommerlig under­hold­ning med musikere fra Copenhagen Phil, Pernille Rosendahl med band og meget mere.
Koncerten er støttet af Frede­riksberg Kommune.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020