Nyhedsbrev // Beethoven // Gratis familiekoncert // Ny sæson // Unge solister afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Fredag den 23. marts har vi igen besøg af æres-gæstedirigent Lan Shui – orkestrets tidligere chefdirigent gennem ni år. På programmet er én af hans absolutte spidskompetencer, nemlig Beethovens 1. symfoni. For Lan Shui og Copenhagen Phil har de senere år været på en rejse med Beethovens symfonier, hvilket udmøntede sig i en helt særlig og højt anmelderrost udgivelse af komponistens samlede symfonier.
På programmet er også Sjostakovitj’ symfoni nr. 1 samt orkestrets unge huskomponist Benjamin de Murashkins 1. symfoni – et værk, der denne aften har sin uropførelse.
Fredag den 6. april har Frederiksberg Kommune muliggjort, at vi kan åbne Konservatoriets Koncertsals døre til en gratis familiekoncert. Denne eftermiddag tager vi hele familien med på en musikalsk tidsrejse med alletiders bedste musik lige fra John Williams’ “Star Wars” til Elgars “Pomp and Circumstances”, tango-toner af Villa-Lobos, smuk musik af Sibelius og Bach til jazzede rytmer af Duke Ellington.
Copenhagen Phils solobasunist, Christian Schmiedescamp, guider publikum ind i og rundt om musikken, der spilles for fuld udblæsning af symfoniorkestret. Den svenske dirigent Per-Otto Johansson står i spidsen for det hele og sørger for fart over feltet!
NB. Udsolgt. Alle billetter er revet væk.
Copenhagen Phil lancerede for nylig sæson 2018/2019 – der åbner den 28. september. Denne aften står chefdirigent Toshiyuki Kamioka i spidsen for Mahlers mægtige symfoni nr. 7, hvor hele 100 musikere sidder på scenen!
Det går over stok og sten med billetsalget til de nye koncerter. Bestil sæsonprogrammet eller se alle koncerter på:
Det er altid noget særligt, når erfaring møder talent. Den 20. april spiller Copenhagen Phil med studerende fra Det Kgl. Danske Musik­kon­ser­va­to­rium og cementerer igen samarbejdet i det hus, begge institutioner har til fælles. Denne gang bl.a. med Dvoráks populære symfoni nr. 9, Fra den nye Verden.
Koncerten begynder med endnu en moderne klassiker, når den unge danske og talentfulde violinist Gunvor Sihm er solist i Philip Glass’ incite­rende violinkoncert fra 1987.
Vi afslutter sæson 2017/2018 den 26. april, hvor chefdirigent Kamioka dirigerer Strauss – med al den raffinerede orkester­kunst, man kan forestille sig. Og med den unge sopran Lise Davidsen som solist. Hun er på blot et par år gået fra at være studerende til i dag at synge på verdens største scener. Denne aften er hun solist i Richard Strauss’ grib­ende fire sidste sange – for sit hjemmepublikum.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020