Nyhedsbrev // Ny sæson // 3 x 1. symfoni // Musik Med Mere // Ung solist afmeld tip en ven facebook
Copenhagen Phil, Hele Sjællands Symfoniorkester
Copenhagen Phil har netop offentliggjort sæson 2018/2019, og løssalget er startet!
Den nye sæson byder på et væld af store musikalske oplevelser i Konservatoriets Koncertsal – og på hele Sjælland. Med chef­dirigent Toshiyuki Kamioka i spidsen åbner vi sæsonen den 28. september med Mahlers mægtige 7. symfoni. Vi får bl.a. besøg af mesterdirigenten Mario Venzago og det frem­ad­storm­ende amerikanske violintalent Stefan Jackiw (19. oktober), samt af æres-gæstedirigent Lan Shui der tager os bag om Beet­hoven med skuespiller Ann Eleonora Jørgensen som histo­rie­fortæller (5. oktober) – og i april 2019 går vi bag om Goethe og Shake­speare sammen med Lars Mikkelsen.
En række danske kunstnere står også for de solistiske indslag i løbet af sæsonen. Her kan nævnes Marianna Shirinyan, der i november er solist i Griegs klaverkoncert. Orkestrets solo­cellist Toke Møldrup er solist i Haynds cellokoncert i feb­ruar – og ugen efter træder solooboist Andreas Fosdal foran sine kollegaer, når han er solist i Strauss’ obokoncert. Alle tre koncerter dirigeres af chefdirigent Kamioka.
Sæsonen byder også på to julekoncerter i Københavns Domkirke, på festlige nytårskoncerter med Signe Asmussen og Bobo Moreno, på familiekoncerter med Sigurd Barrett og meget meget andet…
Kan du huske den første gang? Det kunne Beethoven og Sjosta­kovitj – og snart kan Copenhagen Phils unge huskomponist Benjamin de Murashkin også. Det handler selv­føl­ge­lig om symfonier. De første. Den 23. marts 2018 spiller vi både Beethovens symfoni nr. 1, Murash­kins symfoni nr. 1 og Sjosta­ko­vitjs symfoni nr. 1 i Konser­va­to­riets Koncertsal med vores tidligere chefdirigent, Lan Shui, på dirigentpodiet.
Koncerten indledes med mini-koncertformatet, 4’33 Phil – en serie af helt nye soloværker af varigheden 4 min. og 33 sek., der går tæt på den enkelte orkester­musiker. Denne aften uropfører solofløjtenist Kristina Ersson et værk af Fuzzy.
I april 2018 turnerer vi Sjælland rundt med Musik Med Mere – Copen­hagen Phils klassiske tidsrejse for hele familien, hvor vi inviterer både store og små til en festlig koncert med alle­tiders smuk­ke­ste, mest forrygende og fyrige musik. Kon­cert­er­ne bliver til i tæt samarbejde med lokale musikskole­elever, som får lov at spille med på scenen side om side med de professionelle musikere. For mange af børnene er kon­cert­er­ne ét af årets højdepunkter – og en oplevelse for livet.
Musik Med Mere gæster NKK Hallen i Nivå den 7. april, Næstved Gym­na­si­um den 9. april, Sejergaards­skolen i Tølløse den 10. april, FrederiksborgCentret Hillerød den 11. april, Frederikssund Gymnasium den 13. april og VU-hallen i Vordingborg den 14. april
Musik Med Mere Pressefoto 720 KB
Det er altid noget særligt, når erfaring møder talent. Den 20. april 2018 spiller Copenhagen Phil med studerende fra Det Kgl. Danske Musik­kon­ser­va­to­rium og cementerer igen sam­ar­bejd­et i det hus, begge institutioner har til fælles. Denne gang bl.a. med Dvoráks symfoni nr. 9, Fra den nye Verden. Koncert­en begynder med endnu en moderne klassiker. Den unge danske og talentfulde violinist Gunvor Sihm er solist i Philip Glass’ incite­rende violinkoncert fra 1987.
Copenhagen Phil
Rosenørns Allé 22, 5. 1970 Frederiksberg C. T: +45 33 91 11 99
copenhagenphil@copenhagenphil.dk www.copenhagenphil.dk
Dette nyhedsbrev udgives af Copenhagen Phil.
©Copenhagen Phil 2020