Copenhagen Phil

Danmark synger for Dronningen

Den 16. april 2020 fylder Dronningen 80 år, og alt er anderledes. Festen er aflyst, der bliver ingen flag på slotspladsen, og gæsterne er sendt hjem. Men med musik og sang kan vi nå hinanden – på afstand. Derfor spiller Copenhagen Phil for, når hele Danmark markerer fødselsdagen.

Vær med, når vi synger for Dronningen fra haver, på altaner og med åbne vinduer, så det kan høres over hele landet – både for Majestæten og for fællesskabet. For musik giver os mulighed for at nå hinanden. Det er der brug for i en tid som denne, hvor mange fællesskaber er sat på pause.

Begivenheden dækkes live på TV2 kl. 12 og er arrangeret af Danmark Synger.

Produktionen af orkestrets deltagelse er støttet af 15. Juni Fonden.

Link til facebook begivenhed


Spil med

Alle med et instrument inviteres til at spille for Dronningen. Hent noderne til “I Danmark er jeg født” her på siden og optag dig selv – og send gerne videoen til os, som vi efterfølgende klipper sammen til en samlet fødselsdagshilsen.

Så er du med, når hele Danmark spiller og synger for Dronningen.

Videoerne kan indsendes på mail til:

copenhagenphil@copenhagenphil.dk

eller som en privat besked til vores facebook


“I Danmark er jeg født”:

“I dag er det Dronningens fødselsdag”:

“Solen er så rød mor”: