Copenhagen Phil




Sophie Haagen, mezzo
Luk

Sophie Haagen, mezzo

Med en stemme sammenlignet med ‘sort fløjl’ er Sophie Haagen rost for sin karakteristiske klang og fleksibilitet. Hun er allerede ved at etablere sig som en efterspurgt mezzosopran i store dele af verden – og snart vil hun udvide sine relationer med Det Kgl. Teater og Copenhagen Opera Festival.

Sophie Haagen har studeret sang på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København på både bachelor- og kandidatniveau, hvorefter hun blev optaget på Det Kgl. Teaters operaakademi, hvor hun uddannede sig som som solist. Studierne afsluttes i løbet af sommeren 2021. Derudover har hun studeret på Eastman School of Music ved University of Rochester i New York og på School of the Aspen Music Festival i Colorado.

I oktober 2019 blev Sophie tildelt førsteprisen sammen med pianisten Elias Holm ved en lied-konkurrence på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun er en erfaren oratoriesanger, koncertudøver og recitalist og optræder hvert år på Copenhagen Opera Festival.

Sophie Haagen har deltaget i master-classes med fremtrædende sangere, pianister og vokalcoaches herunder Matthew Rose, Gregory Lamar, Bo Skovhus, Michael Eliasen, Andreas Haefliger og Anne Sophie von Otter. I New York arbejdede hun med dirigenten Benton Hess og instruktør Steven Daigle og i Aspen med Edward Berkeley.