Copenhagen Phil




Mathias Hammer, konferencier
Luk

Mathias Hammer

Mathias Hammer (f. 1982) er TV- og radiovært, pianist og musikformidler. Han er uddannet klassisk pianist med debut fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse i 2011.

Siden 2010 har Mathias Hammer været musikformidler i DR. Som radiovært præsenterer han bl.a. DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncerter. Han er den ene halvdel af programmet Hammer og Cilius, og han står bag en række podcast-serier om bl.a. Beethoven, Carl Nielsen og Niels W. Gade, som har været nomineret til de internationale radiopriser Prix Europa og Prix Italia.

På TV er Mathias Hammer holdkaptajn i Den Klassiske Musikquiz, ligesom han har var vært på bl.a. Danmark synger julen ind, Orkestret flytter ind, DR2 bringer kulturen ud og fællessangsmaratonet Live fra Højskolesangbogen.

Mathias Hammer har et alsidigt virke som scenevært. Han har været konferencier for hovedparten af landets symfoniorkestre og kammerensembler, og han er fast vært for bl.a. Hindsgavl Festival, Copenhagen Opera Festival, Stjernestunder i Tivoli og Frederiksværk Musikfestival. Desuden er han foredragsholder og formidler klassisk musik over hele landet.

Mathias Hammer har også et bankende hjerte for den danske sang. Han er flittig arrangør og akkom-pagnatør til fællessangaftener og har siddet i det udvalg, der har revideret den nye 19. udgave af Højskolesangbogen.