Copenhagen Phil









Maria Rabenberg
Luk

Maria Rabenberg

Jeg er født i den utroligt smukke by, Krakow i Polen, men jeg er vokset op i den pulserende og kulturelle verdensby Berlin. Da jeg var 3 år gammel, spurgte jeg mine forældre, om jeg måtte spille violin, og siden den dag har jeg aldrig været separeret af instrumentet.

Som 13 årig blev jeg optaget som ung-studerende på Universität der Künste Berlin og afsluttede min musikuddannelse med en bachelor og master of musik i London på Guildhall School of Music and Drama. Derefter konkurrede jeg mig ind i Karajan Akademiet, som er en del af Berliner Philharmonikers praktikant-program. Akademiet giver muligheden for at spille som en del af orkestret i 2 år. Derudover får man instrumental undervisning af Berliner Philharmonikernes medlemmer og spiller kammermusik sammen med de andre akademister.

Efter Akademiet blev jeg tilbudt kontrakter i Berliner Philharmoniker for at spille i deres første og anden violin gruppe. I otte år spillede jeg i dette fremragende orkester under de største dirigenter i vores tid, bl.a. Claudio, Abbado, Simon Rattle, Zubin Mehta, Günther Wandt, Maris Jansons, Daniel Barneboim, Herbert Blomstedt, Bernhard Haitink. Jeg spillede på alle største tournéer i bl.a. Asien, Australien, USA og overalt i Europa.

Et af mine personlige højdepunkter i Berlin Philharmonikerne var den store Beethoven Cyklus, Schumann Cyklus, Sibelius Cyklus, Mahler cyklus og Lutoslawki Cyklus under Simon Rattle. Det mest rørende koncertøjeblik for mig var under Simon Rattles Matthäuspassion. Samtidligt har jeg udviklet min solokarriere og jeg har bl.a. spillet i Japans Kioi Hall i Tokyo Mozart Violinkonzert, samt Brahms Doppelkonzert, Sibelius Violinkonzert og Saint Saëns Rondo Capriccioso sammen med Das Sinfonieorchester Berlin som solist i Berliner Philharmoniens store koncertsal.

Som kammermusiker fik jeg muligheden for at spille i Salzburg i det store Festpielhaus, i Berlins jødiske museums koncertsal, Centrum judaicum i Krakow, Helferei i Zürich, den gamle opera i Frankfurt, og jeg er derudover blevet inviteret til diverse kammermusikfestivaler i USA og Europa. Mens jeg var på kontrakt hos Berliner Philharmonikerne, afsluttede jeg en uddannelse som mental Coach, og jeg har lige siden coachet musikstuderende fra Rostock, Munich, Berlin, Waimar, København, Dresden, Salzburg og Geneva.

Det er min passion at bistå og støtte musikstuderende, mens de udvikler sig og går gennem de store livsudfordringer, som man kan blive udsat for som musiker. Ved siden af mit arbejde som violinist og coach er min hobby at skrive litteratur, korte historier og tekster. Inden jeg blev optaget som 1. violinist i Copenhagen Phil, var jeg på en et års kontrakt som 2. koncertmester af den 2. violingruppe i DR SymfoniOrkestrets.

Sammen med min danske mand nyder jeg livet i København og er taknemlig for at have fundet min livskærlighed og samtidig have job i den smukke by. Jeg ønsker for mit orkester her i København, at vi få muligheden for at vise vores fulde potentiale og udvikle os under inspirerende ledelse og store dirigenter til et orkester, som har en vigtig betydning i Europas landskab.

Jeg håber på at mange førende kunstnere vil lægge mærke vores store fleksibilitet, nysgerrighed og åbenhed mod udvikling som orkester. Jeg er glad for at have exceptionelt sociale og kærlige kollegaer. Det er en fornøjelse at mødes med dem hver dag.