Chefdirigent
- Toshiyuki Kamioka
- Toshiyuki Kamioka_eng
Æres-gæstedirigent
- Lan Shui
1. violin
- Jon Gjesme. Koncertmester
- Jordi Rodriguez Cayuelas. Alternerende koncertmester
- Dmitri Vaskovich
- Andreas Orlowitz
- Kirsten Waaben
- John Bak Dinitzen
- Anne Søe
- Laura Aaberg Kærn
- Robert Vadasz
- Maria Rabenberg
- Heidrun Petersen
2. violin
- Yuko Yasui
- Kirstine Futtrup
- Charlotte Ullner
- Helene M-A Bordonaro
- Idinna Alsbirk Lützhøft
- Cæcilie Holst Andersen
- Morten Lyngs
- Andrea Gyarfas Brahe
Bratsch
- Bernd Rinne
- Eva Katrine Dalsgaard
- Kathryn Ridley
- Marie Louise Broholt Jensen
- Ninnie Isaksson
- Charlotte Poulsen Kragh
- Rasmus Nørby
- Jakup Lützen
Cello
- Theodor Lyngstad
- Steffen Helmuth Madsen
- Halina Wigocka Wamberg
- Wiebke Vestergaard
- Samira Dayyani
Kontrabas
- Olle Davidson
- Stephen Buckley
- Troels Nielsen
- Andrew Stalker
Fløjte
- Kristina Ersson
- Anna Juuliska Nykvist
- Viveca Löfgren
Obo
- Andreas Pald Fosdal
- Lars Algot Sørensen
- Birgitte Lindum
Klarinet
- Jesper Helmuth Madsen
- Tage Christensen
Fagot
- Karen Lassen
- Signe Haugland
Horn
- Jakob Keiding
- Piet Castillo
- Thomas Ekman
- Christian Vinther
Trompet
- Joris De Rijbel
- Tjelle Malte Kjelåke Leth
- Niels-Jørn Jessen
- Gorm Hovaldt
Basun
- Christian Schmiedescamp
- Martin Reinhardt
Tuba
- Tonni Hellebek
Pauker
- Harry Teahan
Slagtøj
- Rico Sindberg
- Benjamin Fox
Bestyrelse
- Mette Klingsten
- John Amund Tønnes
- Sune Bang
- Marie Nipper
- Nikolaj Bøgh
- Mogens Haugaard Nielsen
- Mette Kaasfeldt Bram
- Stine Lolk
- Martin Reinhardt
- Christian Schmiedescamp

Harry Teahan
Jeg er født i 1960 i Holyoke, Massachusetts, USA.
Min store interesse for klassisk musik opstod, mens jeg studerede på Phillips Exeter Academy. Her spillede jeg i orkesteret og lyttede med hovedtelefon til de store Bruckner symfonier under dynen efter sengetid. Efter Exeter kom jeg til Dartmouth College og fik min B.A. med high distinction i religion og filosofi. Det kom som et chok for mine forældre, da jeg som 21årig fortalte dem, at jeg ville være paukist i stedet for at fortsætte som fx jura studerende. Men de blev trøs-tet af min ældste brors kommentar: ”Det kunne være meget værre: Han kunne være blevet popmusiker."
Jeg søgte ind på Manhattan School of Music hos en af USA’s få pauke guruer: Fred Hinger. Vi havde fem pragtfulde år sammen og sluttede med i fællesskab at bygge det sæt kabel pauker, som jeg stadig spiller på. I 1989 fik jeg et tilbud fra Trondheim Symfoniorkester, hvor jeg tidligere havde prøvespillet, og et vikariat blev til fastansættelse. Trods alle fordele ved en permanent plads i Trondheim (fem år i Norge føltes som 50 år!) var jeg henrykt over i 1994 at komme til København og Copenhagen Phil. Og det er jeg stadig.
Mit ønskerepertoire er Mahler #2, 6 og 7, Stenhammar #2 og Serenade i F, Elgar #2 og Manfred Symfoni. Mine visioner for orkestret er en udvidelse af repertoiret.