Copenhagen Phil



Wayne Marshall
Luk

Wayne Marshall

Den britiske dirigent, organist og pianist, Wayne Marshall, er verdenskendt for sit musikerskab og sin alsidighed på podiet og ved klaveret. Han var chefdirigent for WDR Funkhaus Orchestra i Köln fra 2014 til 2020, var 1. gæstedirigent for Orchestra Sinfonica di Milano Giuseppe Verdi i 2007 og er kendt som én af verdens førende eksperter og fortolkere, når det gælder Gershwin, Bernstein og andre komponister fra det 20. århundrede.

Kommende dirigentengagementer i Wayne Marshalls 60-års fødselsdagssæson inkluderer hans længe ventede debut med Berliner Filharmonikerne med solist Martin Grubinger, Porgy og Bess på Theater an der Wien med Cape Town Opera Chorus, tilbagevendende besøg i Rotterdam Philharmonic, Tonkunstler Orchestra med den portugisiske sanger Camane i Wiens Musikverein samt hos Liechtenstein Symphony, Copenhagen Phil og BR München. Han ser også frem til at arbejde med Birmingham Conservatoire, hvor han skal dirigere en verdenspremiere af den britiske komponist Errollyn Wallen.

De seneste højdepunkter inkluderer dirigentengagementer hos Tonkunstler Orchestra, Czech Philharmonic, Dresden Philharmonic, Oslo Symfoniorkester, SWR med et specielt Frank Zappa-projekt, en turné med Bernsteins Wonderful Town med Het Gelders Orkest og ReisZuid-Nederland, Shanghai Philharmonic, en koncertversion af Gershwins Porgy og Bess med Prag Radio Philharmonic samt en turné i Englang med Chineke! og BBC Singers.

Som orgelrecitalist har han et usædvanligt varieret repertoire og optræder over hele verden. I sæsonen 2020/2021 vender han tilbage til Philharmonie de Paris, Essen Philharmonie og optræder ved 150-årsdagen for Henry Willis orgel i Royal Albert Hall i London.

I løbet af 2018 spillede han en nøglerolle i afholdelsen af 100 års fejringen af ​​Bernstein med højdepunkter som Bernsteins Mass med Orchestre de Paris og Kaddish med Orchestre National du Capitole de Toulouse. Han debuterede også med Zürich Philharmonie i et fuldt Bernstein-program og dirigerede den sjældent opførte White House Cantata i Utrecht med Netherlands Radio Philharmonic Orchestra. Han arbejdede også med Munich Rundfunkorchester på Prinzregententheater og på Schleswig-Holstein Music Festival.

Wayne Marshall dirigerede det meget roste orkester Chineke!s første opførelse i Queen Elizabeth Hall i London. Og han har været gæstedirigent hos Royal Scottish National Orchestra, La Scala, Taipei Symphony, Leipzig Gewandhaus, Vienna Symphony, New World Symphony Orchestra, Malaysian Philharmonic, Luxembourg Philharmonic, Santa Cecilia, Kungliga Filharmonikerna, RAI Turin, BBC Philharmonic, Hong Kong Philharmonic, Dresden Philharmonic og Moscow Chamber Choir.

Wayne Marshall har dirigeret Bernsteins Porgy og Bess adskillige gange, herunder i Opera Comique, Paris, Washington National Opera og Dallas Opera. Han dirigerede Bernsteins Candide og Kurt Weills Mahagonny ved Deutsche Staatsoper i Berlin og Harbisons The Great Gatsby ved Semperoper i Dresden. Ligeledes har han dirigeret Jake Heggies anerkendte opera Dead Man Walking i Montreal Opera, hvor han straks blev genindbudt til at dirigere Gershwins Porgy and Bess.

Seneste bemærkelsesværdige orgeloptagelser i 2019/2020 sæsonen omfattede Walt Disney Concert Hall i Los Angeles, Kimmel Center Philadelphia og Symphony Hall i Birmingham, England. Han er en fast gæst ved BBC Proms og optrådte i 2012-sæsonen som organist og var dertil med til at præsentere Barenboim Prom i sommeren 2014. Han optrådte i 2016-sæsonen som solist på Ten Pieces Prom.

I 2018 indspillede Wayne en Gershwin-cd med WDR Funkhaus Orchestra i Köln og en dobbelt-cd med alle Bernsteins mindre kendte kammermusikværker. Hans seneste udgivelser indeholder alle hans tre discipliner: Dupres Passion Symphony for orgel på Base2Music, en Gershwin ’Born to Play’ orkesterdisk udgivet på Avi med WDR Funkhaus samt albummet A Flower Remembered med Wayne Marshall ved klaveret i John Rotters elskede korværk indspillet i hjemmet på Malta under Corona-nedlukningen i 2020. Han har derudover talrige indspilninger på samvittigheden på store pladeselskaber og har modtaget en ECHO-pris (Deutscher Schallplattenpreis) for sin ’Gershwin Songbook’ CD.

I 2004 modtog Wayne Marshall en æresdoktorgrad fra Bournemouth University og blev stipendiat fra Royal College of Music i 2010. I 2016 blev han tildelt den prestigefyldte Golden Jubilee Award, der blev uddelt af Barbados regering for hans tjeneste for musikken. Endelig er Wayne Marshall ambassadør for London Music Fund.