Copenhagen Phil



Geoffrey Paterson
Luk

Geoffrey Paterson

Den unge britiske dirigent Geoffrey Paterson er beundret for sit fokus på detaljer og sin evne til at forme og fremstille musik fra de mest komplekse partiturer med en naturlig autoritet.

I sæson 2019/2020 debuterer han på den engelske nationalopera med en ny produktion af Philip Glass’ ’Orphée samt på den hollandske nationalopera med en verdenspremiere af Willem Jeths. Geoffrey Paterson skal dirigere Nagoya Philharmonic (for første gang i Japan) og vender tilbage til Orchestra of the Age of Enlightenment, det norske radioorkester samt Birmingham Contemporary Music Group. Han fortsætter sit samarbejde med London Sinfonietta, som han også indspillet med bl.a. et album med jazz saxofonisten Marius Neset.

De seneste symfoniske højdepunkter har inkluderet optrædener med Philharmonia Orchestra, DR SymfoniOrkestret, BBC National Orchestra of Wales, Aurora Orchestra, Orchester National de Lille, National Orchestra of Belgium, Basel Sinfonietta, BBC Scottish Symphony Orchestra og Scottish Chamber Orchestra.

Sidste sæson vendte Paterson tilbage til Det Kgl. Teater for at lede opsætninger af “Flagermusen” og Prokofievs “Askepot”. Han havde også premiere på en ny produktion af Dusapins “Passion” i Southbank Center. Han har tidligere dirigeret “La bohème” med Opera North, “Die Entführung aus dem Serail” med Glyndebourne on Tour samt HK Grubers “Gloria von Jaxtberg” på Bregenz Festival. I Covent Garden har han dirigeret Massenets “Le Portrait de Manon” (indspillet til Opera Rara), Julian Philips “How the Whale Became”, Søren Nils Eichbergs kammeropera “Glare” samt verdenspremieren på Birtwistle’s kammeropera “The Corridor and The Cure”, som han derefter tog med til Aldeburgh Festival og Holland Festival. I 2018 dirigerede han verdenspremieren på Tansy Davies “Cave” med London Sinfonietta, Mark Padmore og Elaine Mitchener.

Geoffrey Paterson har studeret ved Cambridge Univer­sity, hvor han også tog kompositionsundervisning hos Alexander Goehr efterfulgt af studier ved Royal Scottish Academy of Music and Drama. Efter at have vundet både førsteprisen og publikumsprisen i Leeds Conductors-konkurrencen i 2009 deltog Paterson i Luzern-festivalen og dirigerede masterclasses med Pierre Boulez. Og endelig arbejdede han i to sæsoner i Bayreuth som musikalsk assistent for Kirill Petrenko på “Nibelungens Ring”.