Indlæser Begivenheder
17
december
fredag

Händels Messias

17. december 2021 kl. 16:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Copenhagen Phil

Dirigent / Bo Holten
Kor og solister / Musica Ficta

Händel / Messias
HÄNDELS MESSIAS

Alle kender Halleluja-koret – og for mange er en jul uden Händels Messias helt utænkelig. Nu inviterer dirigenten Bo Holten sammen med Copenhagen Phil og kammerkoret Musica Ficta til en perfekt optakt til juledagene.

Händel skrev Messias på kun 24 dage. Oratoriet blev uropført i Dublin, og Händel fik sit eget transportable orgel sejlet fra London til formålet. Publikum var i ekstase. Avisen Dublin News-Letter beskrev begivenheden som: “…flottere end noget andet i samme genre, der har været spillet i dette eller noget andet kongerige.”

Siden dengang er Händels Messias blevet et centralt værk for ethvert kor, uanset størrelse. I 1800-tallet går man nærmest amok i at opføre Messias med gigantiske opbud af sangere og musikere – i Londons Crystal Palace kan man i 1857 gå til Händel-festival, hvor man opfører Messias med 2000 sangere og et orkester på over 500. Nogle få musikere og kritikere forsøger forsigtigt at foreslå, at Messias måske ville lyde bedre med ganske få virkelig dygtige sangere og et orkester på størrelse med Händels eget fremfor med 2000 henrykte amatører. De taler for døve øren i 1800-tallet – men i dag synger elitekammerkoret Musica Fictas 12 sangere både kor og arier, når Bo Holten står i spidsen for december måneds bedste bud på en musikalsk juletradition.

Gratis koncertintroduktion på scenen kl. 16:10 v. Katrine Nyland Sørensen.

________________________________________________________________________________________________________

COVID-19

93% af vores publikum følte sig trygge ved orkestrets koncerter i efteråret 2020.

Gå trygt til koncert med Copenhagen Phil! Vi tager publikums helbred og tryghed alvorligt, og vi følger myndighedernes retningslinjer nøje. Efter de seneste udmeldinger har vi for sæson 2021/2022 besluttet som udgangspunkt at sælge alle pladser i koncertsalen. Såfremt det på koncerttidspunktet viser sig, at alle sæder ikke må være besat, kan vi blive nødsaget til at foretage ændringer – ex at spille koncerten to gange med hver halv publikumsbelægning. Vi håber på jeres forståelse – og på, at det ikke bliver aktuelt.

Købte billetter refunderes i tilfælde af aflysning.

________________________________________________________________________________________________________

Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 2 timer
Dørene lukkes præcis
Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobeafgift inkl. i prisen

 

Detaljer
Dato: 17. december 2021
Tid: 16:00
Begivenhed KategoriAfholdte koncerter
Sted
Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C, Danmark
Arrangør
Arrangør navn: Copenhagen Phil