Copenhagen Phil
15. december 2021 kl. 19:30
Maribo Domkirke

Bach / Juleoratorium I-III

Juleoratoriet - AFLYST

Én af julens helt faste traditioner er Copen­hagen Phils opførelser af Bachs Jule­ora­to­rium. Så glem gaveindkøb, jule­stress og overspisning i nogle timer og følg i stedet med Copenhagen Phil og Køben­havns Drengekor til Bachs forunderlige juleverden.

Julen er en travl tid for alle – også for en komponist som Johann Sebastian Bach i 1730’erne. Han er ikke alene ansvarlig for al musik i Leipzigs kirker og for under­vis­ning­en af eleverne ved den tilknyttede skole – han skal også skrive ny musik til de mange helligdage. Og midt i en hverdag, som ville have givet de fleste stress i løbet af en enkelt uge, skriver Bach nogle af den vestlige civilisations største mesterværker.

I Juleoratoriet er det meget naturligt for­tæl­lingen om jesusbarnets fødsel, om hyrderne på marken og alle de kendte scener fra juleevangeliet, der er i centrum. Bach fortæller historien med drama, inderlighed og eminent sans for at udnytte hele spektret af medvirkende. Fra helt intime satser med blot et par instrumenter og en enkelt solist, til det helt store udtræk med fuldt kor og orkester.


Koncerten varer ca. 90 minutter.


COVID-19

93% af vores publikum følte sig trygge ved orkestrets koncerter i efteråret 2020.

Gå trygt til koncert med Copenhagen Phil. Vi tager publikums helbred og tryghed al­vor­ligt, og vi følger myndighedernes ret­nings­linjer nøje. Såfremt der på koncerttidspunktet viser sig at opstå begrænsninger i publikumskapaciteten, kan vi blive nødsaget til at foretage æn­dring­er – ex at spille koncerten to gange med hver halv publikumsbelægning. Vi håber på jeres forståelse – og på, at det ikke bliver aktuelt.