Copenhagen Phil
12. oktober 2021 kl. 18:00
Konservatoriets Koncertsal

Frederiksberg Musikhøjskole
Copenhagen Phil
 
Dirigent / Ole Faurschou
 
Vært / Sigurd Barrett
 
Ulige numre / Frit Land
Kirsten Juul Seidenfaden / Efteråret er på vej
Brahms / Haydn variationer                                                                     
Jan Rørdam & Alberte / Alle verdens hjørner
Sigurd Barrett / Danmark gennem 1000 år
Nebelong / Nu Falmer skoven (fællessang)   

Venskabskoncert

 
Copenhagen Phil er venskabsorkester for musikskoler på Sjælland og Lolland/Falster.

I samarbejde med Frederiksberg Musikhøjskole inviterer Copenhagen Phil den 12. oktober på en stor orkesterkoncert, hvor musikskolens instrumental- og korelever medvirker på scenen side om side med det store symfoniorkester. På den måde skaber vi venskaber mellem musikere fra Copenhagen Phil og elever fra musikskolen, som inspirerer og styrker båndene mellem det professionelle musikliv, som orkestret repræsenterer, og den friske kilde til musikglæde og musikalsk udøvelse som musikskoleeleverne står for.

I år står dirigent Ole Faurschou i spidsen for de mange store og små musikere – og vært Sigurd Barrett leder os igennem et dejligt program, som kredser om efteråret. 

Venskabskoncerten er kulminationen på Frederiksberg Musikhøjskoles og Copen­hagen Phils årlige samarbejdsprojekt, hvor musikere fra orkestret forud for koncerten afholder workshops med musikskole­eleverne. 

Kom og hør de unges anstrengelser og vær med til at skabe en mindeværdig aften i Konservatoriets smukke og stemningsfulde koncertsal.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Frederiksberg Musikhøjskole med støtte af Frederiksberg Kommune.


Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. 1 time
Dørene åbner 30 min. før koncertstart og lukkes præcis
Købte billetter refunderes i tilfælde af aflysning