Copenhagen Phil
1. maj 2020 kl. 17:00
Konservatoriets Koncertsal

Fortæller / Helle Fagralid (NB. programændring)
Instruktør / Rune David Grue
 
Podcast / Third Ear
Visuelle effekter / Dark Matters
 
Schumann / Fra Dichterliebe
“Ich hab in Traum geweinet”
“Ich will meine Seele tauchen”
“Am leuchtenden Sommermorgen”
Symfoni nr. 2
Steingrimur Rohloff / Schumann-Fragmente (Urpremiere)

Afgørende øjeblikke #2 / UDSKUDT

Schumann – en kunstner i frit fald

NB. Koncerten er udskudt. Mere info følger snarest.

Fastelavnsmandag 1854. Düsseldorfs gader vrimler med feststemte børn og voksne.

På en bro over Rhinen står komponisten Schumann og kigger ned i det mørke, iskolde vand. Hans liv er en kamp mod et indre mørke, han ikke kan styre. Han prøver flere gange at gøre en ende på det. Livet. Men uden held.

Oplev en koncertforestilling om Schumanns kamp mod sit indre mørke, om kærligheden til hans elskede Clara og om det endelige sammenbrud.

Historien fortælles af skuespiller Helle Fagralid og Copenhagen Phil. Musikken er af Schumann og et helt nyskrevet stykke musik af islandske Steingrimur Rohloff; skrevet for at tage over, hvor Schumann begyndte at tabe kampen mod det indre mørke.

Rune David Grue instruerer og har skrevet manuskriptet. Dark Matters visualiserer og ThirdEar udgiver podcast medio marts samt laver lyddesign under koncertforestillingen.

Afgørende øjeblikke støttes af Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Spar Nord Fonden og Statens Kunstfond.

Copenhagen Phils samarbejde med chefdirigent Toshiyuki Kamioka støttes af Det Obelske Familiefond.