Copenhagen Phil
19. marts 2020 kl. 11:40
Konservatoriets Koncertsal

Dirigent / Øyvind Bjorå
Tegnende fortæller / Carl Quist-Møller
 
‘Musik På Tværs’ består af:
 
• Skolebesøg af et mindre ensemble
• Koncert i Konservatoriets Koncertsal med det store symfoniorkester
• Adgang til undervisningsmateriale
• Deltagelse koster 35 kr. + moms pr. elev. Beløbet dækker ensemblebesøg og koncert

AFLYST / Musik på Tværs

BEMÆRK! Grundet coronavirus/COVID-19 smitten i Danmark har vi valgt at aflyse de tilmeldte skoleklassers deltagelse i koncerterne. Vi vil i stedet streame koncerterne, så de kan opleves i klasseværelserne. Mere information følger.

Musik På Tværs er Copenhagen Phils formidlingsprojekt til børn og unge – og én af orkestrets fornemste opgaver. Derfor underviser vi hvert år i skoleklasser på hele Sjælland og Lolland/Falster og inviterer de mere end 6000 elever til skolekoncerter i Konservatoriets Koncertsal.

I Copenhagen Phil bringer vi med Musik På Tværs den klassiske musik ud til hele Sjælland – til dér, hvor børnene og de unge har deres dagligdag. Vi deler det store symfoniorkester op i mindre ensembler og fylder skoler og klasseværelser med musik på højeste niveau. På skolerne er den vig­tigste opgave at vække børnenes interesse og nysgerrighed for alt det fantastiske, som klassisk musik rummer.

For det er en helt særlig oplevelse at mærke den levende musik på tætteste hold. Kul­mi­na­tionen sker i slutningen af skoleåret, hvor børnene oplever det spillevende orkester folde sig ud i al sin storhed og kraft på scenen i Konservatoriets smukke koncertsal. Multikunstneren Carl Quist-Møller tegner og fortæller live til musikken og guider børnene igennem særligt tilrettelagte skolekoncerter med musikprogrammer, der er skrædder­syede til elever i hhv. 0.–2. klasse, 3.–4. klasse samt de ældre elever i 5.–6. klasse. Fælles for alle er, at børnene stifter bekendt­skab med musikken og drages ind i dens eventyrlige univers.

Velkommen til Musik På Tværs!

Tilmelding og information

Koncerten er støttet af Brdr. Hartmanns Fond.