Copenhagen Phil
23. oktober 2020 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

Konferencier / Katrine Ganer Skaug
 
Sibelius / Violinkoncert
Rachmaninov / Symfoni nr. 2
 
Fælleskoncert med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Sibelius og Rachmaninov

Russiske toner fra Rachmaninov omkranser den finske nationalkomponist Sibelius.

Som dreng var finske Sibelius en talentfuld violinist. Af sin lærer hjemme i Helsinki blev han udråbt som ”et geni”. I stedet drejede han ind på komponistvejen og skrev bl.a. aftenens koncert for violin og orkester; en af de mest spillede violinkoncerter i repertoiret. Den fremføres af aftenens solist, Guy Braunstein, tidligere koncertmester i Berliner Filharmonikerne.

Finske Sibelius omkranses af russiske toner, nemlig Rachmaninovs 2. symfoni skrevet i 1906-1907. Rachmaninov var da hovedsageligt kendt som pianist og dirigent, men dét ændrede sig med hans 2. symfoni, der i dag er hans mest spillede værk.

Koncerten bindes sammen af norske Eivind Gullberg Jensen på dirigentpodiet foran Copenhagen Phil og morgendagens musikere fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Støttes af Den Danske Forskningsfond og Beckett-Fonden.


NB. MULIGT PUBLIKUMSTILTAG I FORBINDELSE MED COVID-19

Kære gæst. Såfremt Regeringens aktuelle retningslinjer vedr. maksimalt 400 publi­kum­mer pr. siddende koncert også er gældende på koncertdatoen, kan vi blive nødsaget til at afholde to koncerter i stedet for én. Hvis dette bliver aktuelt, vil begge koncerter blive afholdt på den oprindelige dato. Derfor for­be­holder vi os ret til at flytte alle de seneste kunder til et andet klokkeslæt. Alle berørte gæster vil naturligvis blive kontaktet. Vi håber meget på jeres forståelse – og på, at det ikke bliver aktuelt. På forhånd tak.

Guy Braunstein Foto: Boaz Arad