Copenhagen Phil
2. oktober 2020 kl. 20:00
Konservatoriets Koncertsal

Thomas Agerfeldt Olesen / Sinfonia Concertante for strygekvartet og orkester (uropførelse)
 
Nordisk folkemusik arr. Den Danske Strygekvartet
 
Hans Abrahamsen / 10 sinfonias
 
Edvard Grieg / Holberg Suite

 
Konferencier / Katrine Ganer Skaug

Den Danske Strygekvartet

Den Danske Strygekvartet har taget verden med storm! Med en cool og nordisk klang møder de fire moderne vikinger nu Copenhagen Phil til en aften af overdådig vellyd – og smittende spilleglæde.

Den Danske Strygekvartet er en kvartet i international verdensklasse. Kvartetten har en særlig medrivende spillestil, der stråler af stor teknisk kunnen og musisk kvalitet, en enorm glæde ved at spille og en forfriskende tilgang til velkendte klassiske værker.

New York Times har beskrevet Den Danske Strygekvartet som “et overflødighedshorn af strygere serveret med ungdommelig energi og sanselige krydderier.” Medlemmerne er Rune Tonsgaard Sørensen (modtager af Kronprinsparrets Stjernedryspris 2013), violinist Frederik Øland samt Asbjørn Nørgaard på bratsch og Frederik Sjölin på cello.

Den Danske Strygekvartet har modtaget et væld af priser og anerkendelser, har turneret over hele verden og har endda været nomi­ne­ret til en amerikansk Grammy. Kvartetten præsen­terer denne aften musik fra deres nye, anmelder­roste og folke­musik­inspi­re­rede album Wood Works arrangeret for kvartet og orkester – samt det helt nye værk “Sinfonia Concertante” af den danske kompo­nist Thomas Agerfeldt Olesen. Skrevet særligt til kvartetten på bestilling af dem selv, Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Og netop forbindelsen mellem Den Danske Strygekvartet og Copenhagen Phil er stærk – for begge kvartettens violinister har været koncert­mestre i orkestret.

Aftenen styres af den britiske dirigent Geoffrey Paterson, en hyppig gæst på Det Kgl. Teater og Bayerische Staatsoper. Sammen med Copenhagen Phil og Den Danske Strygekvartet byder Paterson også på to nordiske værker med inspiration fra barokken: Hans Abrahamsens 10 sinfonias samt Griegs smukke Holberg Suite.

Velkommen til en aften i selskab med Den Danske Strygekvartet og Copenhagen Phil.


Koncerten støttes af Statens Kunstfond, Koda, Lemvigh-Müller Fonden og Wilhelm Hansen Fonden.


NB. MULIGT PUBLIKUMSTILTAG I FORBINDELSE MED COVID-19

Kære gæst. Såfremt Regeringens aktuelle retningslinjer vedr. maksimalt 400 publi­kum­mer pr. siddende koncert også er gældende på koncertdatoen, kan vi blive nødsaget til at afholde to koncerter i stedet for én. Hvis dette bliver aktuelt, vil begge koncerter blive afholdt på den oprindelige dato. Derfor for­be­holder vi os ret til at flytte alle de seneste kunder til et andet klokkeslæt. Alle berørte gæster vil naturligvis blive kontaktet. Vi håber meget på jeres forståelse – og på, at det ikke bliver aktuelt. På forhånd tak.