Copenhagen Phil
30. januar 2020 kl. 19:30
Royal Stage, Hillerød
  • Dirigent / Mario Venzago
  • Solist / Alina Pogostkina, violin

Mendelssohn / Violinkoncert
Bruckner / Symfoni nr. 4, Den romantiske

Mesterdirigenten og violinstjernen

Der er garanti for magi i luften, når Mario Venzago igen lægger vejen forbi Copen­hagen Phil. En velkommen gæst, som både musikere og publikum har kær. Koncertens anden hovedrolle har den enestående violinist Alina Pogostkina.

Med sit uundværlige røde halstørklæde står Mario Venzago denne gang i spidsen for romantisk musik af både Mendelssohn og Bruckner.

Den forrygende tyske violinist Alina Pogost­kina medbringer til gengæld sin Camillo Camilli violin, når hun indleder koncerten med én af alle tiders mest populære romantiske violinkoncerter: Mendelssohns udødelige klassiker, der er på alle violinisters repertoire – og som alligevel lyder frisk og spontan fra første takt. Særligt når den bliver spillet af en musiker med Pogostkinas format.

Bruckners fjerde symfoni har tilnavnet Den romantiske – en titel, han selv brugte til den symfoni, der blev hans første store succes som komponist. Ikke så underligt, når man hører de over­jordisk smukke strygerklange, de festlige messingfanfarer – og de ge­val­dige passager, hvor Bruckner folder hele det store symfoniorkester ud til en næsten fysisk oplevelse i koncertsalen.