Copenhagen Phil
23. november 2019 kl. 19:30
DGI Huset Vordingborg

Dirigent / Tecwyn Evans
 
Tjajkovskij / Eugen Onegin

Den Jyske Opera / Eugen Onegin

Tjajkovskijs Eugen Onegin er kær­lig­heds­ope­raen over alle kær­lig­heds­operaer. Her er både kærlighed, lidenskab, jalousi og længsler placeret midt i zartidens Rusland.

Tatjana er den unge, smukke overklassepige fra landet, der falder for den arrogante, livs­trætte komponist fra Skt. Petersborg. Han finder først mange år senere ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun er i ham. Er det mon for sent? Find ud af det, når Den Jyske Opera og Copenhagen Phil præ­sen­terer Eugen Onegin i Hinrich Horstkottes opsætning og med Tecwyn Evans på dirigentpodiet.

Tjajkovskij er en etableret komponist i slut­ningen af 1870’erne, og det havde været helt naturligt at uropføre operaen med berømte sangere på de store teatre i Moskva eller Skt. Petersborg. Men Tjajkovskij ville have unge sangere, for de skulle jo forestille at være unge mennesker. De unge sangere fandt han på konservatoriet i Moskva, og det var noget af en begivenhed, at han gav unge stude­rende æren af at uropføre operaen.