Copenhagen Phil
5. oktober 2019 kl. 15:00
Bellevue Teatret
  • Kontrabas /

Dirigent / Jon Gjesme
Tegnende fortæller / Carl Quist-Møller

Peter og ulven

Copenhagen Phil går sammen med Bellevue Teatret og præsenterer Prokofievs udødelige musikalske eventyr om Peter og ulven – for hele familien.

Prokofievs populære musikalske fortælling om Peter og ulven er en morsom og spænd­ende musikalsk historie fortalt i børnehøjde af multikunstneren Carl Quist-Møller gennem både tegninger og ord – ledsaget af det store symfoniorkester.

Den russiske komponist Sergej Prokofiev blev så betaget af eventyret om Peter og ulven, at han skrev ét af historiens mest kendte musikstykker: En musikalsk for­tæl­ling om Peter, der trods formaninger fra sin bedstefar, vover sig ud på engen, hvor den farlige ulv ligger på lur. Her kommer han på noget af et even­tyr sammen med sine venner – en fugl, en kat og en and – da ulven pludselig dukker op.

Prokofiev bruger symfoniorkesterets instrumenter til at fortælle sit eventyr: Oboen er den vraltende and. Klarinetten er den listende kat på bløde poter. Fløjten er fuglen, der flagrer rundt. Hornet er ulvens dybe, truende lyd. Peter og ulven er derfor ikke kun en god fortælling, men en indføring i symfoniorkestrets mange instrumenter – hvor selv de mindste kan være med.

Koncerten bliver til i samarbejde med Bellevue Teatret.

Carl Quist-Møller Fotograf: Morten Jerichau