English Copenhagen Phil
19. oktober 2018 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

Mendelssohn / Meeresstille und glückliche Fahrt
Brahms / Violinkoncert
Nielsen / Symfoni nr. 4, Det uudslukkelige

Brahms og Nielsen

Copenhagen Phil præsenterer stor musik af både Brahms og Carl Nielsen – og får besøg af mesterdirigenten Mario Venzago og det unge fremadstormende violintalent, Stefan Jackiw.

1914. Første verdenskrig hærger i Europa. I København sidder en mand og skriver en symfoni, der handler om den elementære vilje til liv – den uudslukkelige livskraft.

Carl Nielsen er på toppen af sin karriere i Danmark. Hans fjerde symfoni bliver i første omgang en lokal succes, men i årene efter uropførelsen i 1916 bliver den spillet i både Sverige, Tyskland og England. Senere indspillede mesterdirigenter som Leonard Bernstein og Herbert von Karajan sym­fo­ni­en. Det er dansk musikeksport i verdens­klasse.

Bernsteins tidligere elev, det schweiziske multitalent, dirigenten Mario Venzago, vender tilbage til Copenhagen Phil med sit bud på Carl Nielsens fjerde og forrygende symfoni.

På programmet er også Brahms’ store og gribende violinkoncert med det anmelder­roste amerikanske talent, Stefan Jackiw, som solist – en teknisk svær koncert, der i dag er blandt de mest elskede og oftest spillede. Hele herligheden begynder med Mendels­sohns musikalske ønske om en god rejse med roligt hav.

Gratis koncertintroduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 18:45 på scenen.

Køb billet