Copenhagen Phil

Musik på tværs / Klassisk fra start

Det er en fornøjelse at præsentere jer for vores nye version af Musik på tværs / Klassisk fra start, som vi har udarbejdet i samarbejde med musikformidleren Sigurd Barrett.

Klassisk fra start står stolt og stærkt på skuldrene af Copenhagen Phils formidlings­projekt Musik på tværs, der har givet os mere end 25 års erfaring i formidling af klassisk musik til børn og unge. Vi har hvert år spillet for omkring 6000 glade og nysgerrige skole­elever fra hele Sjælland og Lolland Falster. Klassisk fra start henvender sig til elever og lærere i 0.-2. klasse, 3.-4. klasse og 5.-6. klasse, og med udgangspunkt i disse tre mål­grupper vil Sigurd Barrett formidle musikken, dens historier og magi til alle, store som små.

Med udgangspunkt i Sigurds anmelderroste tv-serie Sigurd og Symfoniorkestret tager vi jer med om bord i orkestret, hvor I møder stryg­erne, blæserne og alle de andre. Hvad er magien ved hvert enkelt instrument? Hvem var Beethoven? Og hvorfor er symfoniorkestret så fantastisk, at vi bare ikke kan leve uden? Musikken er vejen til vore hjerter, og med det nye program Klassisk fra start giver Sigurd og Copenhagen Phil os en ordentlig én på oplev­e­ren, så vi både lærer, leger og forbavses. Syng med på de kendte sange, lyt til musikken, lær om instrumenterne og oplev det fortryllende symfoniske univers.

Velkommen om bord i Klassisk fra start – med Sigurd Barrett og Copenhagen Phil.

Vision

Vores vision er at vække børnenes interesse og nysgerrighed for alt det fantastiske, den klassiske musik rummer. Det er en helt særlig oplevelse at mærke den levende symfoniske musik på tætteste hold i selskab med et stort symfoniorkester og i en af Europas bedste og smukkeste koncertsale – Konser­va­toriets Koncert­sal. Når mødet samtidig sker sammen med én af Danmarks mest folkekære musikformidlere, Sigurd Barrett, er der ikke andet for end at glæde sig!

Covid-19 har gjort, at vi i 2021 må ændre en smule i konceptet i forhold til tidligere. Normalt har vi stor succes med at besøge alle deltagende skoler med små musikerensembler. Grundet omstændighederne er dette desværre ikke muligt i 2021 – men skolebesøgene vender stærkt tilbage i 2022. I stedet laver vi i år et virtuelt skolebesøg – direkte sendt fra koncertsalen, hvor der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med Sigurd, orkestret og musikerne inden de store live koncerter.

Indhold

Musik på tværs / Klassisk fra start koster 30 kr. ekskl. moms pr. elev og består af:

• Virtuelt skolebesøg. Umiddelbart før kon­cert­en vil Sigurd og symfoniorkestret (direkte via youtube) fortælle om orkestret, instrumenterne, musikerne og det at gå til koncert – og der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Der vil være forskellige sessions til hhv. 0.-2. klasse, 3.–4. klasse og 5.–6. klasse.

• Koncert i Konservatoriets flotte koncertsal med det store symfoniorkester.

• Undervisningsmateriale (kommer ultimo 2020).

• Lærerkursus omkring undervisningsmateriale og det virtuelle skolebesøg (dato følger).

Koncertdatoer

Koncert nr. 1 (0.-2. klasse)
Onsdag 5. maj 2021 kl. 10:00

Koncert nr. 2 (0.-2. klasse)
Onsdag 5. maj 2021 kl. 11:30

Koncert nr. 3 (3.-4. klasse)
Torsdag 6. maj 2021 kl. 10:00

Koncert nr. 4 (3.-4. klasse)
Torsdag 6. maj 2021 kl. 11:30

Koncert nr. 5 (5.-6. klasse)
Fredag 7. maj 2021 kl. 10:00

Koncert nr. 6 (5.-6. klasse)
Fredag 7. maj 2021 kl. 11:30

Alle koncerter finder sted i Konservatoriets Koncertsal lige ved Forum Metrostation på Frederiksberg:

Julius Thomsens Gade 1
1974 Frederiksberg C.

Tilmeld

Følg tilmeldingslinket herunder (nb. åbner i et andet vindue):

Tilmeld

Kontakt

Pædagogisk koordinator /
Andreas Werenfeldt: aw@copenhagenphil.dk