Copenhagen Phil

Administration



Søren V. Kjær
Luk

Søren V. Kjær: skj@copenhagenphil.dk

Jeg brænder for alt, der har med musik at gøre – og jeg er meget passioneret omkring alt det, musikken kan gøre for os som individer og fællesskaber.

Jeg er oprindeligt uddannet klassisk sanger og sangpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium. Men vejen dertil og vejen derfra har bragt mig vidt omkring. Musikken har dog altid været det centrale.

I 3. klasse startede jeg i korskole og har siden sunget i kor på alle niveauer. Både semi-profesionelle som Vokalensemblet GAIA og Concert Clemens til de professionelle kor som Musica Ficta og Den Jyske Opera’s Kor.

Jeg flirtede også med jazzmusikken i en periode og forberedte mig på at søge ind på konservatoriet med saxofon. Der er ikke meget, der slår oplevelsen af at sidde midt i lyden, imens den bliver til, hvad enten det drejer sig om kor, bigband eller symfoniorkester.

Jeg har arbejdet meget med musikdramatik. Fra musicals i skolen til kæmpe operaforestillinger på Det Kongelige Teater. Jeg var tidligere ansat som instruktørassistent ved Operaen og kastede mig også hurtigt ud i det formidlende og opsøgende arbejde i teatrets Outreach-afdeling.

Den musikalske fødekæde har altid interesseret mig. Og derfor er jobbet som B&U Producent ved Copenhagen Phil et drømmejob, hvor jeg kan forene alle min erfaringer med musik og formidling, så musikken kan komme ud til et bredere publikum og bidrage til at gøre en forskel for mennesker og samfund.