English Copenhagen Phil



Stefan Asbury
Luk

Stefan Asbury

Stefan Asbury er chefdirigent ved Noord Nederlands Orkest og gæster desuden hyppigt verdens førende orkestre. Sæson 2017/2018 inkluderer debuter med NHK Symphony Orchestra i Tokyo samt gen-engagementer med Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, NDR Elbphilharmonie Orchester, MDR Sinfonieorchester Leipzig, Copenhagen Phil, Zürcher Hochschule der Künste, Musikfabrik og Tongyeong International Music Festival.

Øvrige højdepunkter inkluderer koncerter med Boston Symphony Orchestra, Royal Concertgebouw Orchestra, Gewandhausorchester Leipzig, Seoul Philharmonic og Tokyo Symphony Orchestra, London Symphony Orchestra, Los Angeles Philharmonic, RAI Turin, Seattle Symphony Orchestra, Dresdner Philharmonie, West Australian Symphony Orchestra og Orchestra of St Luke’s.

Asbury har et særligt stærkt bånd til mange nulevende komponister såsom Oliver Knussen, Steve Reich, Wolfgang Rihm, Unsuk Chin og Mark-Anthony Turnage. Han har for nylig dirigeret Bernd Richard Deutschs orgelkoncert med Radio-Symphonieorchester Wien samt verdenspremieren på Sir Harrison Birtwistles klaverkoncert med Pierre-Laurent Aimard og Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks.

Nylige operaproduktioner inkluderer Michael Jarells Siegfried Nocturne på Wagner Geneva Festival, Porgy and Bess på Spoleto Festival, John Adams’ A Flowering Tree på Perth International Arts Festival, Wolfgang Rihms Jakob Lenz for Wiener Festwochen, Brittens Owen Wingrave med Tapiola Sinfonietta samt Knussenss Where the Wild Things Are at Tanglewood. Derudover stod han på dirigentpodiet, da Copenhagen Phil i samarbejde med Dansk Danseteater opførte Stravinskijs Ildfuglen på Republique i København.

Stefan Asbury har indspillet flere cd’er bl.a. musik af Jonathan Harvey, som blev belønnet med en Monde de la Musique CHOC award og hans komplette cyklus af Gerard Griseys Les Espaces Accoustiques med WDR Sinfonieorchester Köln modtog en Deutschen Schallplattenkritik award.

Stefan Asbury har siden 1995 været tilknyttet fakultetet på Tanglewood Music Center, og han har siden 2005 besat Sana H. Sabbagh ”master teacher” posten på direktionsfakultetet. Han var fra 1999 til 2005 lektor i ”New Music Activities”. Udover sin faste sommerundervisning har han givet direktions master classes på blandt andet Hochschule der Kunste i Zürich, Tokyo Wonder Site samt konservatorierne i Venedig og Genève.