Translate
Copenhagen Phil



Andreas Delfs
Luk

Andreas Delfs

Den tyske dirigent Andreas Delfs var i 12 år kunstne­risk leder af Milwaukee Symphony Orchestra, hvor han dannede forbillede for den næste generation af ameri­kanske dirigenter. I 2007 blev Delfs udpeget som chef­dirigent for Honolulu Symphony Orchestra, og igennem tiden har han været tilknyttet flere anerkendte orkestre i både Europa og USA.

Andreas Delfs er født i Tyskland og begyndte at tage klaver- og musikteoritimer som 5-årig. Han studerede direktion og komposition ved konservatoriet i Hamborg, og kun 20 år gammel blev han, som den yngste nogen­sinde, chefdirigent for Orchester der Universität Hamburg og assisterende dirigent ved Hamburg Staats­oper. Efter sin eksamen i 1981 fortsatte Delfs stu­dierne hos Jorge Mester og Sixten Ehrling på Juillard School of Music i New York.

Delfs er en efterspurgt dirigent på operascener og i koncertsale over hele verden. Inden for de seneste år har han dirigeret bl.a. Seattle Symphony Orchestra, National Symphony Orchestra, Taipei Philharmonic, Vancouver Symphony Orchestra, Hong Kong Philharmonic og Zurich Chamber Orchestra. Af operaproduktioner kan nævnes Bizets Carmen på Cincinnati Opera.

Andreas Delfs har indspillet utallige cd’er, senest Robert Sierras Missa Latina med Milwaukee Symphony Orchestra samt Beethovens Klaverkoncerter med John O’Conor og London Symphony Orchestra. I 2005 begyndte Milwaukee Symphony Orchestra (med Andreas Delfs i spidsen) som det første amerikanske orkester at dis­tribuere deres live optagelser via iTunes.

www.andreasdelfs.com