English Copenhagen Phil
3. februar 2018 kl. 21:00
Konservatoriets Koncertsal
  • Dirigent / Hans Ek

Nikolaj Nørlund m. Copenhagen Phil
 
Arr. / Adi Zukanovic

60 minutes of Nikolaj Nørlund #2

Rockpoeten Nikolaj Nørlund og Copen­hagen Phil møder igen hinanden på orkestrets hjemmebane i Konservatoriets Koncertsal. Ved koncerten uropfører Nørlund sit kommende album, Skam­skudte fugle, der er indspillet med orkestret – en koncert, der præsenterer publikum for Nikolaj Nørlunds udgave af moderne dansk sangskrivning, “Nordic Croon” flettet sammen med det store symfoniske univers. Hans Ek står på dirigentpodiet, og alle orkesterarrangementer er af pianist Adi Zukanovic (modtager af en Steppeulv som Årets Musiker 2016).

Skamskudte fugle udkommer den 12. oktober 2017 og følger efter pladen ViLLA fra 2016, som ligeledes er indspillet med Copenhagen Phil og dengang også førte til en 60 minutes koncert – hvor både medie­bevågenheden og publikums­interessen var stor og anmelderroserne i top. Gaffa kårede ViLLA som det tredje bedste album i 2016 og tildelte koncerten tidligere samme år 5 stjerner. Her skrev de bl.a.:

“Sandt at sige var det en live-oplevelse af de meget store. Og det lige fra start. Da Nikolaj Nørlund foran Copenhagen Phils 24 dybt professionelle musikere, diri­gent­en Hans Ek, og sit eget orkester lagde ud med Amerikaneren – en utrolig flot, velturneret for­tæl­ling – tænkte jeg: Shit, det her er virkelig godt! Alt og alle var på samme tid på samme side og samme linje i for­tæl­lingen om ame­ri­ka­ne­ren. Arran­ge­ment­erne, rytmikken, Nør­lunds kantede fraseringer, alt matchede og løftede nummeret til det noget nær formfuld­endte. Jeg fornemmede således, at hele udtrykket var tænkt ind fra start, da nummeret blev skrevet. For det her, det var simpelthen suverænt.”

Hør singlen “Vores Europæiske Kærlighed”

 

60 minutes er støttet af Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond.

Køb billet
Nikolaj_n_rlund_lille