English Copenhagen Phil
1. april 2016 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

Alberto Ginastera / Danzas del Ballet Estancia
Ravel / Klaverkoncert G-dur
Rachmaninov / Symfoniske Danse

Ravel og Rachmaninov

Tag med på en tur fra Buenos Aires til Rus­land via Beverly Hills med mellemlanding i Frankrig, når Copenhagen Phil og dirigenten Giancarlo Guerrero byder op til verdens­om­spænd­en­de dans – med en jazzet og lyrisk fransk klaverkoncert i midten.

Sydamerikansk musik står costaricanske Giancarlo Guerreros hjerte nær. Argentinske Alberto Ginastera er ikke for ingenting født i Tango-byen Buenos Aires – det er tydeligt i hans musik, også i dansene fra balletten Estancia. Her er både fejende optrin og den helt særlige melankoli fra en verden af i går, hvor elegante mænd med bredskygget hat danser tango med langbenede kvinder i røde Kjoler.

Sammen med den forrygende argentinske pianist Ingrid Fliter går turen videre over Paris, hvor Ravel i slutningen af 1920erne har opdaget jazzen og bruger den i sin musik. Nogle bliver for­argede – andre hen­ryk­te. Heldigvis er der flest af de sidste. Russiske Rachmaninov er især kendt som klaver­kom­po­nist, men han er også en vir­tu­os orkester­kom­po­nist med tre sym­fo­ni­er på sam­vit­tig­hed­en. Hertil kommer hans Symfo­ni­ske Danse – et tydeligt tilbageblik på det Rus­land, han som så mange andre flyg­te­de fra efter re­vo­lu­tion­en i 1917. Rachmaninov sad i 1941 i sit hus i Beverly Hills og savnede sit fædreland. I hans Symfoniske Danse møder vi det gamle Rusland, han aldrig så igen.

Gratis koncertintroduktion kl. 18:45 på sce­nen ved Hen­rik Engelbrecht..

Køb billet