English Copenhagen Phil
27. februar 2015 kl. 19:30
FrederiksborgCentret, Hillerød

Nielsen / Hans Abrahamsen / Commotio
Nielsen / Fløjtekoncert
Nielsen / Symfoni nr. 2, De Fire Temperamenter

CARL NIELSEN

Vi lukker op for godteposen denne vinter­aften med et rent Carl Nielsen program. På dirigentpodiet har vi fornemt besøg af en af Danmarks mest erfarne dirigenter – og førende Carl Nielsen fortolkere – Michael Schønwandt. Orkestrets egen prisvindende solofløjtenist, Kristina Ersson, har hoved­rollen i Nielsens Fløjtekoncert.

Det største orgelværk siden Bach? Et ubeskriveligt kedeligt værk? Et værk for skabsorganister? Et skjult orkesterværk?

Ja, meget muligt alt sammen. Det står nog­en­lunde fast, at vi er i det sørgelige år 1930, hvor den dødssyge Carl Nielsen var ved at forlade verden og skrev på et stort besynd­er­ligt orgelværk i samarbejde med Slotskirkens organist. Han skriver til sin svigersøn Emil Telmanyi: ”Intet af mine andre Arbejder har krævet saa stor Koncentration som dette: Et Forsøg paa at genopbygge den virkelig ene­ste gældende Orgelstil, nemlig den polyfone Musik, som passer specielt for dette In­stru­ment, som i lang tid er blevet betragtet som et Slags Orkester, hvad det aldeles ikke er”.

Men havde Carl Nielsen ret? Ved koncerterne i februar opfører vi Commotio i Hans Abra­ham­sens orkesterversion sammen med ”rigtig” orkestermusik af Nielsen, blandt andet Symfoni nr. 2, som er skrevet tidligt i hans karriere, og fløjtekoncerten fra hans sidste periode.

Ved koncerten i København er der gratis koncertintroduktion kl. 18:45 v. Tivolis Musikchef Henrik Engelbrecht.

Køb billet
Michael Schønwandt Foto: Martin Mydtskov Rønne  228 KB