English Copenhagen Phil
20. februar 2015 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal

Bruckner / Symfoni nr. 8
 
Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

BRUCKNER SYMFONI NR. 8

Hele 100 musikere sidder på scenen, når vi spiller Bruckners sidste og største værk: Symfoni nr. 8. Triumf, tragedie og resignation går hånd i hånd i symfonien, der er én af de mægtigste symfonier nogensinde! Vi mær­ker, hvordan verden vokser sig større, mens vi skrumper.

Chefdirigent Lan Shui kommer på en kræ­vende opgave. Musikken er nemlig svær at dirigere og umenneskelig anstrengende at spille – ikke mindst for de himmelske mes­sing­blæs­e­re. Den enorme finale samler de vigtigste elementer fra de tidligere satser. Alt koges ind, til indholdet nærmest smadrer formen, men det ender i himmelsk storhed. Bruckner overvinder den tvivl og uro, der i mere end en time har hærget koncertsalen.

Symfonien blev en dundrende triumf, og lands­by­or­ga­nist fra udkants-Østrig blev omsider accepteret i verdensbyen Wien. Han havde studeret et helt liv, kæmpet mod stor­heds­vanvid og mindreværdsfølelser. Nu havde han vist sit publikum evigheden. Og han gør det gerne igen, hvis vi tør gå med ham denne aften.

Der er gratis koncertintroduktion kl. 18:45 v. Tivolis Musikchef Henrik Engelbrecht.

Køb billet
Lan Shui, chefdirigent Foto: Anne Mie Dreves 3,5 MB