Copenhagen Phil
10. oktober 2015 kl. 16:00
Konservatoriets Koncertsal

Mahler / Symfoni nr. 3
 
Fælleskoncert med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Mahlers 3. symfoni

Det bliver ikke større, mere hudløst og mere intenst. Copenhagen Phil får forstærkning fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums studerende. Sammen fylder de scenen til bristepunktet – og fylder tilsvarende rummet med Mahlers episke og vildtvoksende hyld­est til naturen.

Lan Shui står i spidsen for det kæmpe­mæs­sige orkester i Mahlers 3. Symfoni – seks satser, som komponisten i første omgang gav titlen Det lykkelige liv. Mahler kaldte også symfonien for sin Skærsommernats­drøm, men understregede, at det intet havde med Shakespeares udgave at gøre. Senere slettede han begge titler og kaldte symfonien for En skærsommer­middags drøm.

“At kalde det en symfoni er egentlig ikke korrekt”, sagde Mahler selv om sin tredje symfoni. “Den følger jo ikke den gængse form. Men for mig betyder ordet ‘symfoni’ at skabe en verden i sig selv med alle til rådig­hed stående midler.”

Og Mahler skaber netop sin egen verden af lyde og toner, hvor han hele tiden viser os nye sider af, hvad man kan – ikke blot med et enormt orkester, men også med hele to kor og en sangsolist. Musikhistorien byder på meget få muligheder for at ødsle bedre med ressourcerne.

Koncerten er Lan Shuis sidste koncert som chefdirigent for Copenhagen Phil.

Der er gratis koncert­introduktion ved Henrik Engelbrecht kl. 15:15 i koncertsalen.

Køb billet