English Copenhagen Phil
10. januar 2014 kl. 19:30
Kultur- og Idrætshallerne, Kalundborg
  • Dirigent / Eva Ollikainen
  • Solist / Mikkel Futtrup, violin
  • Solist / Rune Klan, tryllende konferencier
  • Solist / DKDM-Big Band

Musik / Strauss, Wagner, Ellington, Gershwin, Saint-Saëns, Glindeman, Barber, Beethoven, Lumbye, Bernstein, mfl.

Nytårs magi - og swing

Hvad sker der, når man sætter en stand­up/tryllekunstner foran et symfoniorkester? Kun et er sikkert: Alt kan ske. De traditions­rige nytårskoncerter er i år en forunderlig og festlig blanding af fortryllende musik, come­dy og magi sat ind i Big Bandets swingende univers. Musikken spænder fra klassiske highlights over Champagnegaloppen til populær swing – og hele herligheden bindes sammen af Rune Klan som tryllende konfe­ren­cier og Mikkel Futtrup som den genstrid­ige violinist.

En af Rune Klans specialiteter er at trylle for­an næsen på et overrasket publikum – der aldrig opdager, hvordan hans magiske fingre narrede dem. Med afsæt i hans 6 råd til måder at opleve klassisk musik på og i Mikkel Futtrups vejledning til, hvordan man ikke op­lever klassisk musik, tager vi publikum med på en fantastisk rejse og byder det nye år velkommen på fornøjeligste vis.

Endelig byder medleyet Absolute Copen­hagen Phil på smagsprøver fra kommende koncerter.

Koncerten er en fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Køb billet