English Copenhagen Phil
22. november 2013 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
  • Dirigent / Dmitrij Kitajenko

Sjostakovitj / Symfoni nr. 7, Leningrad Symfonien

Leningrad Symfonien

Det er 71 år siden, at Sjostakovitjs 7. symfoni blev opført i St. Petersborg. Dengang hed byen Leningrad. Nazisternes krigsmaskine havde slidt den i stykker. Sygdom hærgede. Blikdåser blev rakt over diskene: Konserves, sagde de, men det smagte anderledes.

Noderne var kommet med en specialbygget flyver, som takket være en genial pilot und­veg tyskernes raketter. ”Folk kom alene eller to og to,” fortæller et øjenvidne, ”de gik forbi skilte, der bad dem gå over på den anden side, da der var nedstyrtningsfarer, og tysk­er­ne skød til måls efter dem.” Men koncerten blev gennemført takket være byens helte­mod­ige musikelskere.

I 1945 skulle man tro, at det var Sjostakovitj, som vandt krigen – hans symfoni blev på et år opført 60 gange i Sovjet og 60 gange i USA. Her var heltesymfonien, der hyldede friheden, og så blev Sjostakovitj til den rus­siske Beethoven.

Men snart kritiserede kommissærerne Le­nin­grad Symfonien for at være for lidt optimis­tisk. Og i Vesten fik vi at vide, at symfonien var dårlig, eftersom den var bestilt af Stalin. Så forsvandt den – næsten. Symfonien er et hovedværk, uanset om den er en hyldest eller en kritik. At den handler om kampen mellem ondt og godt, kan enhver høre. Dmitrij Kitajenko kommer med hele den russiske tradition i hænderne, og så holder den sikkert stadig.

Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Køb billet
Dmitrij Kitajenko Foto: Dmitrij Kitajenko 776 KB