English Copenhagen Phil
11. januar 2013 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
  • Dirigent / Torodd Wigum
  • Solist / Freddy Kempf, klaver
  • Solist / Martin Brygmann, syngende konferencier

Gershwin / Girl Crazy Ouverture / Klaverkoncert / Rhapsody in Blue / An American in Paris / I Got Rhythm m.fl.
 
Medley’et “Absolute Copenhagen Phil” der præsenterer smagsprøver fra kommende koncerter
 
Brygmann sange arr. ind i Gershwins jazz’ede univers

Nytårs jazz

George Gershwin kombinerer det folkelige og det forfinede på en elegant måde. Han er en af de få, der ubesværet kan lade sit ensemble glide fra ren pop over operette til klassisk. Når han kompo­nerer sine jazz­rytmer ind i et symfonisk forløb, lyder det naturligt. Hans melodier har levet i snart 100 år og giver stadig materiale til både sangere og musikere. Gershwin var altid på vej. I 20erne opsøgte han komponisten Ravel for at lære, hvordan man behandler et stort orkester.

Gershwin kunne alt. Med Rhapsody in Blue bragte han jazz ind i den klassiske koncert­sal. Det skete 12. februar 1924 ved en pæn koncert for folk i selskabstøj. På under 20 sekunder trak en klarinet­tone frækt tæppet væk under et overrasket publikum. Og så kørte bussen ellers med swing­, blues­fornemmelser og et virtuost klaver­parti. ”Symfonisk jazz” kaldte man det, for noget skulle det hedde. Rigtig jazz er det ikke, men klassisk er det heller ikke, selv om f.eks. Klaverkoncerten er tæt på. Sandheden er, at en ny tone var skabt: Den amerikanske lyd.

Martin Brygmann binder hele herligheden sammen som syngende konferencier – også i arrangement­et, Absolute Copenhagen Phil, der vil byde på smagsprøver fra den kom­mende sæson 2013 / 2014.

Køb billet