English Copenhagen Phil
9. marts 2012 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
  • Dirigent / Marc Soustrot
  • Solist / Susanne Resmark
  • Solist / Cameron Carpenter

Berlioz / Ouverture fra Béatrice & Bénédict
Berlioz / D’Amour l’ardente flamme fra Fausts Fordømmelse
Saint-Saëns / Mon cœur s’ouvre à ta voix fra Samson og Dalila
Bizet / Habanera fra Carmen
Saint-Saëns / Bacchanale fra Samson og Dalila
Horowitz / Variationer over et tema fra Carmen for orgel
Saint-Saëns / Symfoni nr. 3, Orgelsymfoni

Franske Klange

Klangkunstneren Marc Soustrot er tilbage med et stærkt fransk program, der krydres af Susanne Resmarks enestående sangbegav­else. Hun har modtaget en Reumert samt Birgit Nilsson-prisen to gange for sin smukke stemme med utrolige facetter, en krystalklar diktion og fantastisk evne til at karakterisere en historie.

”Jeg har givet den alt, hvad jeg kunne. Hvad jeg her har opnået, vil jeg aldrig kunne gøre igen,” skrev Saint-Saëns om sin tredje og sidste symfoni, Orgelsymfonien – højde­punktet i hans kunstneriske karriere. At den i dag sjældent opføres skyldes tildels udford­ringerne i at have både orgel og klaver i orkestret. Symfonien tilegnede komponisten sin ældre ven Franz Liszt, der døde i 1886, samme år værket blev uropført.

Solist Cameron Carpenter har San Francisco Chronicle rost med ordene: ”Ingen anden musiker fra Carpenters generation formår en mere ferm sammensmeltning af skarpsindig ’showmanship’, blændende teknik og dybt­gående tanke om sit instrument og plads i det musikalske univers.” Vi ser meget frem til hans første besøg i Danmark!

Køb billet