English Copenhagen Phil
8. februar 2012 kl. 19:30
Konservatoriets Koncertsal
  • Dirigent / Cristian Mandeal
  • Solist / Vadim Repin

Brahms / Violinkoncert
Brahms / Symfoni nr. 2

Brahms Festival

Brahms var så opløftet over 1. symfonis store succes, at det tog ham blot ét år at skrive 2. symfoni, der med sin lette og idylliske karak­ter adskiller sig fra de øvrige tre symfonier. Ved uropførelsen i 1877 var succesen så stor, at den elegante 3. sats måtte spilles igen.

Violinkoncerten er skrevet året efter 2. sym­foni. Oprindeligt havde Brahms skitseret den i fire satser, men ombestemte sig og skrev i et brev: ”Midtersatserne er væk, men jeg har erstattet dem med en sølle adagio” – én af orkesterlitteraturens allersmukkeste lang­somme satser. Koncerten blev dengang an­set for uspillelig, men er i dag et must for alle violinister, og kun få spiller den ubesværet flydende som Vadim Repin.

Repin spillede som bare 5-årig sin første koncert og vandt som 16-årig, som den yngste nogensinde, den mest prestigefyldte og krævende violinkonkurrence i verden, The Queen Elisabeth Competition. Siden da har Repin været solist med verdens største orkestre blandt andre Berliner Filharmoni­kerne, New York Philharmonic, London Symphony Orchestra, Los Angeles Philhar­monic og Royal Concertgebouw. I februar 2010 fik han Frankrigs mest prestigefyldte musikalske pris, Victoire d’Honneur, for hans livslange dedikation til musik, og i december 2010 blev han tildelt Chevalier de l’Ordre des Arts et Lettres.

Køb billet