English Copenhagen Phil
6. oktober 2011 kl. 19:30
Roskilde Kongrescenter

Vaughan Williams /Tallis Fantasia
Bernstein / Serenade
Tjajkovskij / Symfoni nr. 6, Pathétique

I følelsernes vold

Simone Lamsma har valgt at spille Leonard Bernsteins Serenade, og det kan man godt forstå! Værket er næppe så kendt som West Side Story, men er et af Bernsteins mest elegante og lyriske musikstykker. Bernstein tager afsæt i Platons Symposion, hvor græske filosoffer diskuterer emnet, kærlig­hed. I hver af de fem satser beskriver solo-violinen én af filosoffernes indlæg. Solostem­men er stor og krævende, men også harpe, slagtøj og strygere skal helt frem på stolen i dette næsten kammermusikalske værk.

I 2010 stemte lytterne på Classic FM Vaughan Williams’ Tallis Fantasia ind på en tredje plads på radiostationens årlige afstemning over de mest populære klassiske værker. Et meget smukt værk, hvor strygerne er delt op i strygerorkester, kammerensemble og stryge­kvartet.

Tjajkovskijs stærkt følelsesladede og nok mest kendte symfoni, Pathétique, er hans sjette og sidste symfoni, der blev uropført blot ni dage før hans død i 1893. Vi kan se frem til en smuk og dramatisk aften med Cristian Mandeal på dirigentpodiet.

Køb billet
Simone Lamsma Foto: Otto van den Toorn 1,7 MB